- Butikker
HUSET HOLST A/S
Et moderne bolighus i hjertet af Skagen
Huset Holst A/S er en over 100 år gammel forretning i Skagen
Gennem tiden har forretningen udviklet sig fra i sin tid at være en traditionel trælast til i dag at være et moderne møbelhus. Huset Holst er en familievirksomhed og har til alle tider været drevet af familien Holst. I dag er femte generation, brødrene Henrik og Lars Holst, ved roret. Forretningen har – ligesom byen – gennemgået en betydelig udvikling og er i dag forhandler af alt fra store etablerede designbrands til små håndplukkede håndværkervirksomheder og alt til udelivet. Her finder man både klassiske danske designbrands som Louis Poulsen, Magnus Olesen og FDB Møbler, internationale brands som Marshall, Anglepoise og Pappelina, samt spændende designvirksomheder som Mazo, Casagent og Dharma Door. I sortimentet findes desuden også produkter designet af familien selv. Fordelt på forretningens to huse, flere plan og hyggelige gårdhave findes møbler og belysning til både ude og inde, samt et stort udvalg af boligtilbehør. I den spændende forretning har alt fra keramik og køkkengrej til boligtekstiler, kurve og brugskunst fundet vej til hylderne. Alt sammen nøje udvalgt med fokus på det gode design og gennemførte håndværk. Betjeningen er imødekommende og personlig, og her er altid tid til en snak og god vejledning.
Åbningstider:
HUSET HOLST | Chr. X’s Vej 16, 9990 Skagen | www.husetholst.dk