Die kolossale Dame in Sæby

I 1887 søgte den verdensberømte norske forfatter og dramatiker Henrik Ibsen efter inspiration og søgte mod havet. Efter års ophold forskellige steder i det centrale Europa fandt han, hvad han ledte efter, i nogle dejlige sommeruger i Sæby.

Det var gennem ugerne i den lille, nordjyske perle tæt på vandet og med sol og blæst som konstante faktorer, at Henrik Ibsen skrev stykket ”Fruen fra Havet”. Stykket er langt mere optimistisk end det, Ibsen ellers er kendt for – ”Et dukkehjem” og ”Gengangere” – og det udspiller sig i en fiktiv, lille badeby.

Men i Sæby var man ikke i tvivl om, at Henrik Ibsen skrev stykket med en særlig hilsen til byen. Derfor blev byens vartegn opført i 2001: Det er en syv meter høj havfrue, som i hvidt beton står solidt forankret på havnen i Sæby.

Herfra skuer hun både ud over Kattegat og ind over land, og børn og voksne kan søge læ under hendes brede vingefang. Og den flotte skikkelse symboliserer både afrejse og hjemkomst, begyndelse og slutning – og hun relaterer direkte til Sæby Kirkes kalkmalerier, hvor Jomfru Maria er afbilledet.

Samtidig indeholder skulpturen omkring 900 stykker glas, keramik og ler, som er lavet af Sæbys børn. De tog udgangspunkt i, hvad de forstod ved beskyttelse, og dermed er ”Fruen fra Havet”, som er udført af den norske kunstner Marit Benthe Norheim, blevet et værk med mange facetter.

”Jeg tror, at skulpturen har fået verdens bedste placering,” sagde Norheim ved afsløringen i 2001 – for Fruen kan ses både inde fra land og af de sejlende som et vartegn over Sæby.