- Erhverv
Sindal Trappen Aps
Hos Sindal Trappen har vi siden 1969 produceret trætrapper på eget værksted.
Unikke trappeløsninger i træ – fra idé til montering
Hos Sindal Trappen har vi siden 1969 produceret trætrapper på eget værksted, og når du køber din trappe hos os, får du altid et unikaprodukt – ikke to trapper er ens.
Alle trapper er af høj kvalitet, vi har ingen samlesæt eller færdigprodukter, alt laves nemlig fra bunden. Trapperne designes efter dine ønsker og behov, så de passer til den enkelte bygnings krav, mål og arkitektoniske stil.
Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten og veludført håndværk, og vi ser det som vores mission at levere den perfekte trappe.
Vi hjælper og vejleder også altid med at finde den helt rigtige trappeløsning, som passer ind i de rammer der er til rådighed.
Når du som kunde og os som producent sammen har fundet et udgangspunkt for hvilken trappetype, der er bedst egnet, om det skal være en ligeløbstrappe, kvartsvingstrappe eller andet, samt har fundet de materialer, og den behandling der ønskes, så tegner vi trappen i vores trappeprogram, og fremsender efterfølgende tegninger pr. mail. Hvis det ønskes, kan vi også vedhæfte link, hvor du kan se trappen i 3D. Herefter er der mulighed for små justeringer, såsom behandling, træsort, balustre, mægler, samt håndliste.
Din trappe sættes ikke i produktion før du er helt tilfreds med materialer og udseende.
Vi tilbyder en totalløsning med – opmåling, rådgivning, salg samt levering og montering.



Sindal Trappen ApS | Spurvevej 10, 9870 Sindal | +45 61 30 80 29 | mail@sindaltrappen.dk | www.sindaltrappen.dk