Midt på en af sommerens varmeste dage opstod der pludselig brand i Skagen Klitplantage. Røg steg til vejrs, og brandfolk kæmpede i dagevis for at kontrollere ilden. Det har været voldsomt. Og alligevel: få uger senere pibler livet allerede frem under de sortbrændte stammer. For naturen har heldigvis en bemærkelsesværdig evne til at hele sig selv.
Den 14. juli 2025 blev Skagen Klitplantage ramt af en omfattende naturbrand, hvor cirka 75 hektar (svarende til flere end 100 fodboldbaner), blev brændt af. Dog kan vi allerede nu ca. 14 dage efter branden begynde at tale om fornyelse og hvilken indvirkning det har på naturen i dag. Toppen af Danmark har besøg skovrider Jesper A. Blom-Hansen fra Naturstyrelsen Vendsyssel for at høre, hvad branden har af betydning for landskabet, dyrelivet og de mennesker, der holder af at besøge stedet.
Hvad skete der egentlig?
Branden opstod midt i plantagen, langt fra både stier og de mest besøgte områder. Hverken politi eller Naturstyrelsen har kunnet fastslå den præcise årsag. Omkring 60 hektar skov og 15 hektar klithede brændte, primært i områder med bjergfyr, sortfyr og skovfyr. Det er lykkedes at afgrænse område hvor branden opstod til et område på ca. 50 x 50 meter, men som skrevet er den konkrete brandårsag ukendt.
Set oppefra er det meget tydeligt, at der mangler 60 hektar skov. De fleste steder løb branden i skovbunden, hvilket betyder det ikke er muligt at udpege hvilke træer som faktisk er blevet påvirket af de høje temperaturer, da kronerne på træerne stadig er grønne. Jesper Blom-Hansen forklarer, at der stadig holdes øje med de berørte træer, da den intense varme kan have svækket stammer og rødder. Det er håbet, at de hjemmehørende træarter som f.eks. skovfyr overlever, da disse har en stor betydning for området. Skovfyren har gennem tiderne tilpasset sig den danske natur og har langt større biodiversitetsværdi end flere af de eksotiske arter fra udlandet, der også findes i plantagen.
“Skovfyr og andre hjemmehørende træarter har udviklet sig sammen med insekter og dyr over tusinder af år. De er rygraden i vores økosystem herude,” forklarer Jesper Blom-Hansen.
Naturen heler sig selv – og det går hurtigt
Allerede få dage efter branden vendte vildt og større smådyr tilbage for at undersøge det nye landskab. Der er stadig ikke meget føde at finde, men det kommer. Frø spredes med vinden og gennem fugles maver. Birk og eg forventes at spirer frem i de bare sandflader, og lyng og revling vil igen brede sig.
Der er dog forskel på genopbygningen af naturen i forhold til skovområdet og klitheden, desuden er det svært at udtale sig om, hvor hårdt det har brændt og hvor hurtigt flammerne er løbet igennem.
Hvor ilden har brændt i skovbunden og løbet hurtigt igennem det tørre græs genopretter naturen sig meget hurtigt, men der er andre områder, hvor branden har sat tydeligere spor, fordi den her har brændt længere og kraftigere. Disse steder står der kun forkullede skaller af træerne tilbage.
I disse områder vil genopretningsarbejdet tage længere tid.
Ny skov betyder nye muligheder
Plantagen er egentlig udlagt som urørt skov, og målet med 25-års planen er at efterlade området i så økologisk balance som muligt. På den måde er de håbet, at det er de hjemmehørende arter, der får lov til at brede sig.
Naturstyrelsen blander sig så lidt som muligt, og i stedet klarer naturen genopbygningen, dog griber naturstyrelsen ind for at fjerne enkelte invasive arter hvis disse ser ud til at brede sig, med potentiale for at kvæle biodiversiteten.
En skovbrand kan tiltrække mange nye insekter og skabe nyt svampeliv, og solens lys kan nu nå ned til bunden, hvor nye planter spirer frem.
Det brændte landskab er langt fra dødt: Nogle insekter kan lugte branden på op til 100 kilometers afstand og flyver dertil for at lægge æg i de forkullede træer. Derfor er det forventeligt, mener Naturstyrelsen, at der fremadrettet kommer nye svampearter og et mere varieret insektliv i området.
Mange forbinder skovbrand med ødelæggelse, og her minder Jesper Blom om, at ild også er en naturlig del af klithedernes dynamik. I nogle tilfælde brænder man faktisk klithede af med vilje for at bevare den åbne hede, som ellers vil gro til i krat og skov.
Oplev det selv – midt i naturens transformation
Som besøgende har du en unik mulighed for at se et landskab i forvandling. Du kommer lettest til det afbrændte område ved at cykle eller gå ad Hulsigstien, dreje til venstre ad Nordre Stokrendevej lige før shelterpladsen, og så er du midt i den afbrændte del af plantagen.
Det er en helt særlig oplevelse at se et landskab i forandring, og mens du går mellem sortbrændte stammer og ny spirende planter, bliver du mindet om naturens utrolige styrke og evne til at rejse sig. Vær forberedt på sod på skoene og husk at vise hensyn. Naturen er stærk, men den har også brug for ro til at komme sig.
Jesper Blom-Hansen har et klart budskab til os alle:
“Skulle det igen ske, at der opstår en naturbrand, så er ekstremt vigtig, at det udelukkende er indsatspersonale, der færdes i området.”
